Tennisanlægget ligger på Lov Stadion, Landevejen 4, 4700 Næstved. Telefon klubhus 5576 1878.

  • Vinder af herredouble 2019

    6-4 7-5
    Jan Christensen og John Nielsen over Jens B. Hansen og H.C. Jensen

  • Vinder af mixdouble 2019

    6-1 6-0
    Gitte Nonbo og Carsten Hadsbjerg over Lisbeth K. Olsen og Knud Rasmussen

  • Vinder af herresingle 2019

    6-3 7-5
    Aage Hansen over H.C. Jensen

Årets klubturnering lørdag 28/9-19 blev rundet af med fest i klubhuset. Det blev en hyggelig aften med deltagelse af både nye og "gamle" medlemmer, spillere og ledsagere, vindere og ...dem som ikke vandt :)

Orienteringsmøde 29. august kl. 19

Kære medlemmer 

Bestyrelsen indkalder hermed alle medlemmer til orienteringsmøde angående etablering af nyt vandingsanlæg. Vi glæder os til at se jer alle.

Torsdag d. 29 august kl 19 i klubhuset

( Der er selvfølgelig kaffe og kage ;-))

Vi håber på stor opbakning til udførelse af projektet, da dette vil være til gavn for alle medlemmer.

Der er nedsat en projektgruppe bestående af Jens B, Lisbeth Olsen og John Rasmussen, som er tovholdere på det store arbejde der venter i oktober og november måned.

Vel mødt - På vegne af bestyrelsen

Marianne Birkekær, Formand

Juniortræning

Vigtige datoer

Senest indbetaling af kontingent 15/5

Tilmelding til klubturnering - senest datoer kommer snarest

Medlemsmøde angående automatisk vandingsanlæg Torsdag d. 29/8 kl 19

Klubtuneringsfinaler og fest  Lørdag d. 28 september

Kom til Tennissportens Dag 2019

Fladså Tennis inviterer til åbent hus på Tennissportens Dag lørdag den 4. maj. 

Alle er velkomne til en sjov og aktiv dag på tennisbanerne.

Fladså Tennis er én af de mange tennisklubber over hele landet, der lørdag den 4. maj inviterer til Tennissportens Dag. Arrangementet bliver afholdt på klubbens baner på Landevejen 4, Lov fra klokken 10-12.

Kig forbi, hvis du har lyst til at spille tennis, gerne vil vide mere om klubbens tilbud eller vil opleve fællesskabet på og udenfor banen. Alle kan lære at spille tennis – og både voksne, familier med børn, ældre, nybegyndere og øvede kan deltage

Vores bestyrelse står klar til at hjælpe alle i gang, og vi har låneketsjere og bolde, så mød blot op på dagen medbringende sko uden grove såler og allervigtigst det gode humør. 

Du kan evt. tilmeld dig på forhånd på www.bevægdigforlivet.dk/tennis . Ved forhåndstilmelding deltager man samtidig i lodtrækningen om fede tennispræmier.

Vi glæder os til at se jer til Tennissportens Dag, lørdag den 4. maj!

Banerne er næsten klar

Kære medlemmer 

Så er der de sidste 2 weekender arbejdet hårdt for klargøring af banerne ved Lov stadion. Vi er ikke helt i mål, da banerne er meget bløde, men håber på at det kan nåes inden standerhejsning d. 23 april kl 18. Spørg vores flittige baneformænd Jan, Jens og Knud om de har brug for hjælp til noget.

Betaling af kontigent kan ske på Sydbank reg 6060 konto 1747573 eller Mobilpay 675935

Glæder os til at se Jer alle på banerne i Lov

På vegne af bestyrelsen Marianne Birkekær

KOM OG SPIL TENNIS PÅ BANERNE VED LOV STADION

 

JUNIORTRÆNING FRA ONSDAG D.1 MAJ
KL 16-17.30


MED TRÆNER KASPER KOFOED

 


BEGYNDERE OG ØVEDE
MAJ ER GRATIS FOR BEGYNDERE.
RESTEN AF SÆSONEN TIL OKTOBER KOSTER KUN 300 KR.
KLUBBEN HAR KETSJER
SEND GERNE EN SMS FOR TILMELDING TIL
MOBIL 61740690 INDEN D. 29/4
DET ER OGSÅ MULIGT FOR HELE FAMILIEN AT SPILLE TENNIS I FLADSÅ TENNISKLUB

 

Generalforsamling 24. februar 2019

Fladså Tennis' årlige generalforsamling blev afviklet søndag formiddag startende med morgenkomplet. Dirigent Helmer Jacobsen styrede derefter de fremmødte medlemmer gennem generalforsamlingen med sikker røst og hånd.

Der var genvalg til alle 6 poster, som var på valg i bestyrelsen.

Regnskabet viste et lille overskud, som bl.a. skyldes skift af forsikringsselskab.

Muligheden for et automatisk vandingsanlæg blev drøftet efter ønske fra bestyrelsen - det blev enstemmigt besluttet, at der arbejdes videre på ansøgninger af fondsmidler.

Formand Marianne Birkekær takkede siddende medlemmer for arbejdet i bestyrelsen. Der blev også rettet en stor tak til de mange frivillige kræfter, som hjælper foreningen året igennem.

Pleje af baner - normal procedure

Kære tennismedlemmer

Så er det ved at være efterår og vi har efterhånden fået en del regn - derfor er det ikke længere nødvendig at vande baner EFTER spil - baner skal stadig som altid vandes INDEN spillet begyndes.

Vi glæder os til forsat at se jer på banerne.

Venlige hilsener

fra bestyrelsen

Varm sommer - pleje af tennisanlæg - opstramning af regler

Kære tennismedlemmer
 
Bestyrelsen håber, at I nyder sommeren og får spillet noget god tennis. Men vi har et nødråb. Som alt andet i dette land mangler banerne vand, og det i et hidtil uset omfang.
 
Vi bliver derfor nødt til at stramme reglerne for banevanding, og det betyder, at fra nu af skal banerne vandes før spillet, og efter spillet. Begge gange skal vandingen omfatte hele banen og det omkringliggende rødgrusareal, og vandingen skal være så grundig, at der fremstår en våd (og ikke kun fugtig) overflade. I er velkomne til også at vande banerne halvvejs i spillet.
 
Ovenstående stramning giver også anledning til at minde om, at når spillet er afsluttet, skal opståede huller udjævnes, og at hele banen (helt ud til cementkanten) fejes, før den afsluttende grundige vanding gennemføres.
 
Bestyrelsen håber på forståelse for ovennævnte og ser for så vidt frem til, at vejrguderne igen byder på regnvejr ind imellem, således at banerne tilføres væden fra oven. Vi oplyser når behovet for ekstra vanding falder væk.
 
Fortsat god sommer
venlige hilsener
fra bestyrelsen

Tennissportens Dag 2018

Lørdag den 5. maj 2018 er det Tennissportens dag - vi holder åbent hus fra 11-13 hvor der er rig mulighed for at prøve at spille tennis - alle er velkomne, så tag gerne naboer, børn, børnebørn, koner, kærester osv med. Klubben har ketchere og bolde som kan lånes, vi glæder os til at se jer

Standerhejsning 24. april 2018

Tirsdag den 24. april 2018 kl. 18 holder vi standerhejsning hvor den nye sæson indvies. Vi starter med lidt boblevand/sodavand, formanden byder velkommen og der spilles tennis på de klargjorte baner. Efterfølgende er der kaffe og kage i klubhuset. ALLE er velkomne, både nye, gamle og kommende medlemmer - bare mød op til en hyggelig aften

Klargøring af anlæg 2018

Kære medlemmer !

Den 1. forårsmåned har ramt os, hvilket er ensbetydende med, at banerne i Lov forsigtigt skal betrædes ifm. klargøring til standerhejsning tirsdag d. 24. april 2018; nærmere herom følger ;o)

Klargøringen er fastsat til:

7./8. april

14./15. april

- alle dage fra kl. 10.00-12.00 !

Jeg vil meget gerne bede om jeres tilbagemelding på, hvorvidt og hvilke af ovennævnte dage I har mulighed for at hygge jer et par timer i selskab med andre go´e mennesker !

Ifm. tilsagn må I gerne oplyse jeres tlf.nr., så vi har mulighed for at fange jer i tilfælde af afblæsning af træf.

Jeg glæder mig til at høre fra jer ;o)

Vel mødt !

Pbv.

Fladså Tennis

Lisbeth K. Olsen

Generalforsamling 4. februar 2018

Fladså Tennis afviklede den årlige generalforsamling søndag formiddag med morgenbord  efterfulgt af den primære årsag til træf i klubhuset, hvor mange af foreningens seniormedlemmer mødte op til debat, som dirigent Hans Hansen trygt og sikkert styrede igennem.

Kasserer Jette Dambæk valgte at træde ud af bestyrelsen efter 10 år - bestyrelsen takkede Jette for hendes store indsats med en gave.

Jens B. Hansen blev valgt til ny kasserer, Jette Dambæk blev valg til revisor, Steen Genckel blev valgt til revisorsuppleant for 1 år. Derudover var der genvalg til de tre øvrige poster som var på valg.

Regnskabet viste et lille overskud som primært skyldes en lille tilgang i medlemmer samt mindre forbrug af materialer. 

Formand Marianne Birkekær takkede siddende medlemmer for arbejdet i bestyrelsen og ønskede alle nyvalg velkommen i bestyrelsen. Der blev også rettet en stor tak til de mange frivillige kræfter, som hjælper foreningen året igennem.

Landsstævne 2017

3 medlemmer fra bestyrelsen har deltaget i Landsstævnet 2017 i Ålborg.

Det var en stor oplevelse og på trods af lidt dårligt vejr, blev der spillet rigtig meget tennis i løbet af dagene. Det blev også tid til hygge, god mad, masser af grin, god musik og oplevelser af andre sportsgrene.

Det kan bestemt anbefales at deltage i Landsstævne - vi håber der er flere som har lyst til at deltage i Landsstævnet 2021 i Svendborg.

 

Standerhejsningen 2017

Solen skinnede, temperaturen kunne have været bedre, men mange var mødt op ved standerhejsningen tirsdag d. 25. april 2017 for at markere starten på den udendørs sæson 2017. Formanden Marianne Birkekær gav en kort velkomst, hvor hun orienterede om foreningen, klargøring af baner og ikke mindst, hvordan vi skal passe på banerne - i særdeleshed her i starten af sæsonen, hvor de er meget sårbare. Efter en velkomstdrik og lidt mundgodt blev flaget hejst, og der blev spillet tennis en god times tid, hvorefter der var socialt samvær i klubhuset med indtag af kaffe/the og sodavand samt flot tennisspiller-kage

Standerhejsning 25. april 2017

Kære medlemmer !

Så nåede vi målet mht. klargøring af vores udendørsbaner i Lov og er klar til standerhejsning, tirsdag d. 25. april 2017 kl. 18.00.

Formanden vil kort indlede sæsonen med et par ord, hvorefter flaget bliver hejst, og vi angriber banerne ;o)

Undervejs vil der være lidt mundgodt og efterfølgende også i klubhuset ifm. socialt samvær.

Vi glæder os til at se jer !

Pbv.

Fladså Tennis

Lisbeth K. Olsen